1. Forside
  2. /
  3. Pressemeddelelse

PRESSEMEDDELELSE: 40 SOCIALPSYKIATRISKE BOLIGER I AARS

Byggefirmaet Knudsgaard bygger
40 socialpsykiatriske boliger i Aars

Gennem en prækvalifikation har Byggefirmaet Knudsgaard A/S fra Skive vundet byggeriet af 40 socialpsykiatriske boliger samt et fælleshus til borgerrettede aktiviteter og administration ved Dyrskuevej og Markedsvej i Aars.

Bygherre er Region Nordjylland, der i samarbejde med Vesthimmerlands Kommune etablerer nye socialpsykiatriske faciliteter, som udover den regionale boenhed kommer til at rumme en kommunal boenhed på 20 boliger.

Med det grønne element og bæredygtighed som den samlende kraft mellem det socialpsykiatriske boområde og den omkringliggende by, er Byggefirmaet Knudsgaard totalentreprenør på opførelsen af de regionale boenheder, der er i én og to etager og formet på en måde, så alle favner en overdækket gårdgave. Gårdhaven er et gennemgående tema, som skaber attraktive og trygge nærområder tæt på den enkelte borger.

Gårdrummene får varierede udtryk og funktionalitet, afhængig af de behov, som de enkelte bostøtteenheder har – den røde tråd er kombinationen af enkle, robuste materialer og planter med lav drift og høj kvalitet.

–                  Byggeriets ambitiøse målsætning er at opnå certificeringen DGNB guld, siger Byggefirmaet Knudsgaards projektchef, Jesper Stig Jensen.

DGNB er en metode, der sætter bæredygtigheden på formel. Gennem en vurdering af de 40 kriterier, der er omfattet af DGNB-certificeringen bliver det muligt at sammenligne individuelle bygninger ud fra et fælles sæt kriterier og samtidig sikre en entydig, målbar standard for alle bygninger, der certificeres efter ordningen.

–                  Vi har tidligere opført institutionsbyggerier, men projektet i Aars er anderledes på grund af de høje krav til certificeringen. Byggeriet har fra dag ét været en levende proces, hvor vi i samarbejde med bygherre, arkitekt, rådgivende ingeniørvirksomheder og underleverandører, har tilpasset og optimeret byggeriet for løbende at kunne dokumentere DGNB-målsætningen, siger Jesper Stig Jensen.

Byggefirmaet Knudsgaard satte første spadestik i jorden i juni sidste år, og det færdige byggeri, som er på cirka 4.000 m2, skal afleveres til Region Nordjylland i februar 2019.

–                  Vi har haft et fortrinligt og ovenud tilfredsstillende samarbejde med projektchef Jesper Stig Jensen og Byggefirmaet Knudsgaard. Samarbejdet har været båret af den gode dialog og en gensidig fornemmelse for at kunne snakke med hinanden under forløbet. Da byggeriet bliver opført efter DGNB-metoden, har vi også haft mulighed for at få et overblik på byggeriet langt tidligere i forløbet end ved andre byggerier. Det har været givtigt for begge parter så langt i processen, og vi ser med forventning frem til det færdige byggeri, siger bygherrerepræsentant Lars Lundsgaard fra Region Nordjylland.
For yderligere oplysninger:

JESPER STIG JENSEN

JESPER STIG JENSEN

Projektchef

Mail   jesper@knudsgaard.as

Mobil      29 22 37 39

Jesper Stig Jensen
Projektchef, Byggefirmaet Knudsgaard A/S
Tlf. 29 22 37 39
jesper@knudsgaard.as

Lars Lundsgaard
Bygherrerepræsentant, Region Nordjylland
Tlf. 25 46 22 46
lars.lundsgaard@rn.dk

Byggefirmaet Knudsgaard A/S

Østergårdsvej 5-7
7840 Højslev
(+45) 97 53 66 11
info@knudsgaard.as

TILMELD NYHEDSMAIL

Gør som mange andre – modtag nyhedsbrevet og få viden, værktøjer, trends, tips og tricks til dit byggeri.

PRESSEMEDDELELSE: VI SKAL BYGGE PÅ UDFORDRENDE GRUND PÅ GODSBANEN

Boligforeningen Ringgården skal bygge
på udfordrende grund på Godsbanen

I 2016 vandt Boligforeningen Ringgården muligheden for at bygge ca. 140 almene familieboliger på Godsbanearealerne. Ringgården har netop afholdt en totalentreprisekonkurrence og kan nu præsentere vinderprojektet, som skal opføres af et team bestående Byggefirmaet Knudsgaard, Cubo arkitekter og ingeniørfirmaet Tri-Consult.

Det er mildt sagt en udfordrende grund, som Ringgården har vundet byggeretten til: lang og smal, omgivet af to veje. Herudover ønsker kommunen et højt og tæt byggeri med bebyggelsesprocent på 300%. Men disse udfordringer har vinderteamet løst med et projekt, der viser en flot forståelse for stedet.

Vi er meget stolte af at være udpeget som vinder af Godsbaneprojektet. Det glæder os at vi nu har mulighed for at bidrage til udviklingen af Godsbanearealet. Aarhus K er et unikt sted i byen, med dynamik, kreativitet og samspil imellem bæredygtighed og arkitektur. Bygningen indrammer dette flot, og kommer til at stå som et markant vartegn. Vi opfører mange boliger i Aarhus og omegn og med Godsbaneprojektet kommer vi endnu tættere på det aarhusianske boligmarked.  Vi ser meget frem til samarbejdet med Boligforeningen Ringgården, Cubo arkitekter og Tri-Consult.” Lars Knudsgaard – direktør i Byggefirmaet Knudsgaard a/s

Vinderprojektet består af en kæde af syv bygningskroppe, som forskyder sig både vertikalt og horisontalt. Mod Carl Blochs Gade markerer byggeriet sig i ti etager og trappes trinvist ned til fire etager i en rytmisk bevægelse langs den nye P. Hiort Lorenzen Vej (tidligere Håbets Allé).

”Vinderprojekt opfylder vores ambitioner i forhold til arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed, herudover vores ønsker om en bebyggelse, der afspejler Godsbanens DNA. Som udgangspunkt for konkurrencen har vi i dialog med Institut for (X) og kommunale aktører forsøgt at pejle en ny måde at bo på i byen med forskellige boligtyper for en bred sammensætning af beboere samt plads til fællesskab. I en bebyggelse der åbner sig og bidrager til det skæve, mangfoldige og foranderlige iværksættermiljø, der kendetegner Godsbanen i dag, siger Palle Jørgensen, direktør i Boligforeningen Ringgården.

Projektet er generøst, både når det handler om steder til at opholde sig uden døre og steder til fællesskab. På tagene af de syv bygningskroppe er der både plads til tagterrasser og solceller. Hver bolig har sin private altan og på terræn er der udearealer på begge sider af bygningen. En stor offentligt tilgængelig port danner et fint bymotiv og en gennemgang/smutvej til glæde for hele nabolaget. Ligesom der i byggeriets stuetage er fælleslokaler, såvel som lokaler til udadvendte funktioner, der kan bidrage med liv til omgivelserne

Byggeriet er beklædt med spåntegl i røde nuancer – dog genbrugstegl i stueetagen for at give byggeriet en mere robust base. En levende vinduessætning med karakterfulde reliefvirkninger giver facaden en fin detaljering – som en nutidig fortolkning af de mere end 100 år smukke gamle etageejendomme omkring Thorvaldsensgade.

Også lejlighedsplanerne opfylder til fulde Ringgårdens ønsker. Der er arbejdet med en slags byggeklods, der kan stykkes sammen til kombinationer af boligtyper efter behov. Ringgården planlægger en kombination af 1-, 2-, 3, og 4-rums boliger til blandt andet socialt udsatte, unge, børnefamilier og seniorer.

Vi forventer at opførelse af byggeriet går i gang primo 2019 og er klar til indflytning i efteråret 2020.

 

Yderligere information:

LARS KNUDSGAARD

LARS KNUDSGAARD

Indehaver

Mail   lars@knudsgaard.as

Mobil     20 23 53 11
Telefon   97 53 66 11

Byggefirmaet Knudsgaard A/S
Direktør Lars Knudsgaard
lars@knudsgaard.as
Tlf. 2023 5311

 

Boligforeningen Ringgården
Direktør Palle Jørgensen
pj@bf-ringgaarden.dk
Tlf. 88303060/27245100

Byggefirmaet Knudsgaard A/S

Østergårdsvej 5-7
7840 Højslev
(+45) 97 53 66 11
info@knudsgaard.as

TILMELD NYHEDSMAIL

Gør som mange andre – modtag nyhedsbrevet og få viden, værktøjer, trends, tips og tricks til dit byggeri.

PRESSEMEDDELELSE: BYGGEFIRMAET KNUDSGAARD HAR BYGGET ET NYT VARTEGN

Byggefirmaet Knudsgaard har bygget et nyt vartegn

Aalborg har fået et nyt vartegn i det urbane boligområde Godsbanen i centrum af byen.

Her har Byggefirmaet Knudsgaard A/S fra Skive opført og afleveret 62 luksuslejligheder i et etagebyggeri til bygherren, Wagner Ejendomme i Aalborg, på adressen Jyllandsgade 10.

– For Byggefirmaet Knudsgaard har der været tale om et referencebyggeri på sværhedsgrad i byggeriet og på kvaliteten i valget af byggematerialer. Så det er med stolthed, at vi har løftet det både visionære og komplicerede byggeri for Wagner Ejendomme, siger projektchef Kristian Bødker, der sammen med projektlederne Tue Kristiansen og Michael Sørensen har været byggefirmaets tovholdere.

Byggeriet på Godsbanen er i syv etager, hvor de to er brugt til underjordisk parkeringskælder med bilelevator, bygget under grundvandsspejlet. Facadernes flammende og eksklusive sorte sten i kombination med grønne glas og mahogni afspejler bygherrens valg af arkitektur og høje kvalitet på byggematerialer. Jyllandsgade 10 adskiller sig derfor markant fra de øvrige byggerier i området. Det eksklusive etagebyggeri komplimenteres desuden af en overdækket atriumgård med svalegange og springvand, og til de fleste lejligheder hører en altan.

– I samarbejde med bygherren er det lykkedes for os at få det både modige, men også visionære valg af materialer og arkitektonisk udtryk til at gå op i en højere enhed. For vores medarbejdere har det været ekstra brændstof til deres engagement at få lov til at udføre en så spændende opgave med mange og komplicerede detaljer, hvor især den sidste finish har krævet stor faglig dygtighed og fornemmelse for bygherrens ønsker til det færdige resultat. Vi har af den grund også været udfordret på tidsplanen undervejs, men alle har løftet i flok, så vi kom godt i mål, siger Kristian Bødker.

Byggefirmaet Knudsgaard har stået for Jyllandsgade 10 i totalentreprise. I gennemsnit har et halvt hundrede byggefolk været beskæftiget med opgaven i knap to år, heraf har halvdelen været totalentreprenørens egne betonfolk, murere og tømrere.

– At bygge midt i en storby på et meget begrænset område, kræver en anderledes logistik end på en normal byggeplads, hvor man har mere plads. En nøje og detaljeret planlægning for tilførsel af materialer og underentreprenører samt planlægning på byggepladsen har været afgørende for at nå i mål til tiden, siger Kristian Bødker.

De 62 luksuslejligheder i Jyllandsgade 10 er på to, tre og fire værelser i ni typer. På tagene er der fælles terrasser for beboerne med panoramaudsigt over byen, og i stueplan er der erhvervslejemål ud mod Jyllandsgade og et cafelejemål med udgang til Campustorvet.

KRISTIAN BØDKER

KRISTIAN BØDKER

Projektchef

Mail       kb@knudsgaard.as

Mobil       51 17 78 24

TUE KRISTIANSEN

TUE KRISTIANSEN

Projektleder og Kloakmester

Mail          tuk@knudsgaard.as

Mobil       30 92 21 87

MICHAEL SØRENSEN

MICHAEL SØRENSEN

Projektleder

Mail          ms@knudsgaard.as

Mobil       30 92 21 84

Byggefirmaet Knudsgaard A/S

Østergårdsvej 5-7
7840 Højslev
(+45) 97 53 66 11
info@knudsgaard.as

TILMELD NYHEDSMAIL

Gør som mange andre – modtag nyhedsbrevet og få viden, værktøjer, trends, tips og tricks til dit byggeri.

PRESSEMEDDELELSE: KNUDSGAARD SÆTTER SIT AFTRYK I AALBORG MIDTBY

Knudsgaard sætter sit aftryk i Aalborg Midtby

Den midtjyske byggevirksomhed har opført 62 luksuslejligheder i hovedentreprise for Wagner Ejendomme på Godsbanen

 

Mens byggevirksomheden Knudsgaard gennem de seneste godt 20 år har sikret sig et solidt fodfæste i Midtjylland, sætter det Skive-baserede byggefirma nu for alvor sit aftryk i Aalborgs midtby. Som hovedentreprenør har Knudsgaard stået for opførelsen af 62 luksuslejligheder på Godsbanen i Aalborg med Wagner Ejendomme som bygherre.

– Jyllandsgade 10 er et af de fl otteste byggerier, jeg nogen sinde har været med til, erklærer projektchef hos Knudsgaard, Kristian Bødker, der har stået for den daglige styring af byggeriet.

FOKUS PÅ HØJ KVALITET

– Arkitektonisk adskiller den sig markant fra de øvrige boligejendomme. Alene valget af eksklusive materialer som de sorte, flammede mursten, mahognilister kombineret med farvet glas giver bygningen sit helt eget udtryk. Det har været en fornøjelse at arbejde sammen med en bygherre, der er så fokuseret på høj kvalitet i alle led i processen, understreger Kristian Bødker, som videre peger på den specielle, overdækkede atriumgård, som et aktivt samlingssted for ejendommens beboere, samt den dobbelte parkeringskælder med Aalborgs to første bilelevatorer.

FAGLIGT SPÆNDENDE

– Bygningens udformning har givet os en fagligt spændende udfordring. Både ingeniører og arkitekter har valgt nogle konstruktivt gode løsninger, og jeg synes, at byggeriet som sådan har matchet de kvaliteter, som vi hos Knudsgaard vægter højt, nemlig den løsningsorienterede tilgang til opgaverne. Som hovedentreprenør har vi selv stillet med medarbejdere indenfor beton, murer og tømrer, og jeg synes, at vi har været dygtige og har haft både den faglige og den nødvendige æstetiske forståelse til at udføre arkitektens visioner til praktisk byggeri.

BETYDELIG ERFARING

Byggevirksomheden Knudsgaard har gennem årene opbygget en betydelig erfaring med at lede store projekter typisk som total- eller hovedentreprenør. Knudsgaard har således mange års erfaring med at bygge almennyttige boliger for boligselskaber og andet byggeri for professionelle investorer til udlejning eller salg – en type af byggeri, der kræver indsigt og erfaring, og hvor indretning, energioptimering, drift og vedligeholdelse er vigtige parameter for alle parter.

Knudsgaard har endvidere gennemført en lang række byggerier af både offentlige og private institutioner som f.eks. skoler, børnehaver, sygehuse, plejecentre og andre institutioner. I øjeblikket er Knudsgaard bl.a. i gang med 40 socialpsykiatriske boliger for Region Nordjylland i Aars. Det er dog langt fra første gang, Knudsgaard bygger i Nordjylland.

Virksomheden har blandt andet opført Svanehusene i Hjørring, Plejecenteret Støberiet i Brønderslev, 24 boliger for Center for Døvblindhed og Høretab samt flere boligbyggerier. Erhvervsbyggeri er et tredje ben, som Knudsgaard står solidt på. Firmaet har eksempelvis bygget kontorer, produktionslokaler, landbrugsbygninger, lagerbygninger, supermarkeder detailbutikker og fitnesscentre med stor forståelse for, at en erhvervsbygning skal opfylde nogle specifikke formål og samtidig være en god ramme for medarbejdernes trivsel.

RELATIONER

– Hos Knudsgaard er vi rigtig gode til at skabe nære relationer til vores samarbejdspartnere, og det betyder, at vi meget tit bliver foretrukket som den naturlige samarbejdspartner for en bred vifte af bygherrer. Ejendommen er blevet et ikon for hele Godsbanen og for os som virksomhed, og vi håber, at projektet kan være med til at åbne flere døre for os i Aalborg, lige som jeg har jeg en forventning om, at byggeriet vil have en positiv effekt for vores bygherre, Wagner Ejendomme, understreger Kristian Bødker.

TEKST: Niels Henriksen

KRISTIAN BØDKER

KRISTIAN BØDKER

Projektchef

Mail         kb@knudsgaard.as

Mobil       51 17 78 24

TUE KRISTIANSEN

TUE KRISTIANSEN

Projektleder og Kloakmester

Mail          tuk@knudsgaard.as

Mobil       30 92 21 87

MICHAEL SØRENSEN

MICHAEL SØRENSEN

Projektleder

Mail          ms@knudsgaard.as

Mobil       30 92 21 84

Byggefirmaet Knudsgaard A/S

Østergårdsvej 5-7
7840 Højslev
(+45) 97 53 66 11
info@knudsgaard.as

TILMELD NYHEDSMAIL

Gør som mange andre – modtag nyhedsbrevet og få viden, værktøjer, trends, tips og tricks til dit byggeri.