PROJEKTAFDELINGEN
Bygge- og projektledelse
Projektafdelingen er en central del af Byggefirmaet Knudsgaard. I projektafdelingen henter vi de rigtige kompetencer til de respektive opgaver.
Vores projektledere har en bred vifte af erfaringer fra mange forskellige byggeprocesser og byggerier. For at optimere samarbejde og kommunikation er der tilknyttet en fast projektleder til hvert projekt.
Projektlederen kender detaljerne samt bygherres ønsker og krav til byggeriet. Sammen med håndværkere og underentreprenører sikrer han, at kvalitet og leverancer er i overensstemmelse med kundens specifikationer og lovgivningsmæssige krav.
Projektafdelingen består af et stærkt team af erfarne projektchefer, projekt- og byggeledere, der leverer kompetent sparring til kunden under hele forløbet og tilpasser kundens ønsker til den økonomiske ramme.
Projektafdelingen samler alle trådene og projektlederne har den løbende kommunikation med bygherre, rådgivere, byggeledere, leverandører og underentreprenører.
I projektafdelingen er der også to beregnere og en kvalitetssikringsassistent. Vi arbejder kreativt og løsningsorienteret og reagerer hurtigt, hvis der opstår kritiske udfordringer under byggeriet.
Vi får arkitekt og bygherres idéer udført i praksis.
Rådgivning
Du kan trygt søge rådgivning hos Byggefirmaet Knudsgaard. Vi har erfaring med både byggerådgivning og projektudvikling.
Vi arbejder tæt sammen med både bygherre og rådgiver for at få ideer og skitser omsat til gode håndværksmæssige løsninger, så vi ender med det arkitektoniske udtryk, du som bygherre eller arkitekt ønsker. Samtidig afstemmer vi forventninger omkring kvalitet og økonomi.
Energirenovering
Byggefirmaet Knudsgaard udfører nybyggeri og renoveringsopgaver hvor modernisering og energioptimering er i fokus.
I disse år udfører vi mange større renoveringsopgaver for det offentlige og den almennyttige boligsektor med modernisering og energioptimering som hovedformål.
I sidste ende opnår brugerne tidsvarende rammer og bygherre får samtidig gavn af bedre driftsvilkår.
Ejere af især ældre bygninger kan have stor glæde af fokus på energi-renovering og -optimering.
Formålet med at renovere, indbefatter oftest at reducere energiforbruget med tanke på bygningens fremtidig driftsomkostninger og forureningsgrad. Vi har den byggetekniske viden der er brug for, til at finde de optimale løsninger for det enkelte projekt.
Lad os lave et oplæg til en renovering af din bygning uanset om der er tale om udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, eller energi- og miljøforbedringer.
Bæredygtighed
En bæredygtig løsning er ikke blot et spørgsmål om materialers fysiske egenskaber – men lige så vel et spørgsmål om æstetik og helhedstænkning med henblik på bortskaffelse. Et vellykket byggeri skal stadigvæk være smuk at se på om 20 år.
Vi har et solidt kendskab til materialer og bygningskomponenter. Vi ved hvordan materialer arbejder sammen og tager sig ud i sammenhæng med andre, hvor robuste de er, og hvilken vedligeholdelse de forskellige materialer kræver.
Vi tænker gerne bæredygtighed ind i byggeriet til gavn for både bygherre og brugere.