1. Forside
  2. /
  3. Nyheder
  4. /
  5. FRA MURER TIL PRAKTIKANT...

FRA MURER TIL PRAKTIKANT TIL BYGGELEDER

25/01/21 |

I min familie har vi altid hjulpet hinanden med at ”makke” – faktisk var vi 4 familier, der byggede et fælles sommerhus sammen tilbage i 80’erne.

Simon har ikke altid vist, at han skulle arbejde med byggeri.  Han har en højere handelseksamen fra 1991 og er uddannet som salgsassistent med speciale indenfor byggemarkeder.

 Efterhånden som årene gik ville Simon prøve noget nyt. Han ville nu uddanne sig til murer. Som en vaskeægte jyde, brugte han sine forbindelser, for som Simon siger, hér i området kender alle jo hinanden. Han havde en god bekendt i sit netværk, som kunne skaffe ham en læreplads hos et lokalt murerfirma. Og samtidig kunne han få tilskud som voksenlærling til netop den uddannelse. Og bum. Sådan blev det!

Jeg fik mit svendebrev i 2007 og i 2009 startede min rejse hos Knudsgaard. Her fik jeg sammen med Allan (vores nuværende vicevært) job som murersvend hos Knudsgaard. Vi kendte nemlig begge Lars Knudsgaard fra blandt andet fodbold og byen.

Efter mange gode år som murersvend skulle der ske noget nyt. Simon valgte derfor at søge ind på bygningskonstruktøruddannelsen i 2017, en uddannelse, som han netop har afsluttet i fredags.
I forbindelse med uddannelsen var han i praktik hos os – og nu er han altså blevet fastansat byggeleder.

I dag er jeg byggeleder på vores sag Blomstertoften i Tjørring – og her ved jeg,  at min baggrund som murer bliver nyttig. Jeg forstår, hvordan en byggeplads fungerer, hvordan håndværkernes hverdag er og kender de udfordringer, der opstår på en byggeplads, hvor det hele går stærkt. Jeg har nemlig selv været der.

Byggefirmaet Knudsgaard A/S

Østergårdsvej 5-7
7840 Højslev
(+45) 97 53 66 11
info@knudsgaard.as

TILMELD NYHEDSMAIL

Gør som mange andre – modtag nyhedsbrevet og få viden, værktøjer, trends, tips og tricks til dit byggeri.