Rema 1000 og boliger, Holstebro

Midt i Holstebro opfører vi et nyt, blandet byggeri, der kombinerer almene og private boliger med moderne erhvervslokaler og dagligvarehandel. Projektet udføres i totalentreprise med Knudsgaard som delegeret Bygherre for Boligselskabet NordVestBo og REMA Etablering A/S.

Byggeriet omfatter 33 almene boliger fordelt på to bygningskroppe i henholdsvis fire og fem etager, placeret ovenpå en erhvervsdel i parterre-etagen. Boligerne tilgås via interne trappeopgange med elevator, som fører til fordelingsgange og en fælles taghave over butiksbygningen. Boligerne varierer fra 2- til 4-værelses lejligheder og udgør samlet ca. 2.939 m² af det samlede boligbyggeri på 3.649 m².

På de øverste etager etableres desuden 8 private boliger, som ikke er omfattet af den almene del af projektet. I stueplan opføres en dagligvarebutik på ca. 1.200 m² som Grey Box for REMA Etablering A/S, samt ca. 300 m² sekundært erhverv.

Projektet er en del af en større byudvikling, hvor Holstebro Kommune planlægger at etablere et torv- og stiareal, der skal forbinde gågaden med rutebilstationen langs jernbanen. På nabogrunden opfører en anden entreprenør to punkthuse med boliger, og hele området transformeres fra tidligere kontorbygninger til et moderne og levende bymiljø.

Grunden er omkranset af to stærkt trafikerede veje, hvilket stiller særlige krav til planlægning og logistik i byggefasen. De komplette udenomsarealer indgår som en integreret del af projektet og bidrager til at skabe et attraktivt og funktionelt byrum.

Fakta om projektet

ProjektOpførelse af Rema 1000 butik og 33 almene boliger og 8 boliger, 2 erhverv
Periode01/08/25 til 01/04/27
BygherreRema Etablering A/S & NordVestBo
ArkitektAtra Arkitekter
IngeniørVITA Ingeniører
Omfang1.200 m2 butik, 500 m2 erhverv, 2.900 m2 almene, 800 m2 privat
EntrepriseTotalentreprise
Fokus / øvrigt-
  Print referenceark

Byggefirmaet Knudsgaard A/S

Østergårdsvej 5-7
7840 Højslev
(+45) 97 53 66 11
info@knudsgaard.as

TILMELD NYHEDSMAIL

Gør som mange andre – modtag nyhedsbrevet og få viden, værktøjer, trends, tips og tricks til dit byggeri.