Plejehjemmet Møllestien Aarhus
Plejehjemmet Møllestien gennemgår en omfattende renovering og ombygning, der skal transformere det eksisterende bygningsanlæg til et moderne og demensvenligt plejecenter. Projektet fokuserer på at skabe hjemlige, overskuelige og trygge rammer for beboerne samt at understøtte fællesskaber gennem velindrettede mødesteder og differentierede fællesarealer.
Ombygningen omfatter en gennemgribende revitalisering af bygningerne, hvor 58 eksisterende boliger omdannes til 36 moderne plejeboliger, særligt tilpasset beboere med demens. Boligerne designes med fokus på genkendelighed, tryghed og funktionalitet, hvilket understøttes af en optimeret rumfordeling, forbedret indeklima og adgang til naturligt lys. Der skabes samtidig gode arbejdsforhold for personalet gennem en gennemtænkt logistik og indretning.
Ud over plejeboligerne etableres der et nyt og markant indgangsparti til Folkehuset i stueplan, opført i genbrugstegl fra den eksisterende bygning. Dette skal gøre Folkehuset mere synligt i nærområdet og skabe en naturlig forbindelse mellem centret og plejehjemmet. Her vil besøgende, pårørende og lokalsamfundet inviteres indenfor, hvilket bidrager til et åbent og inkluderende miljø.
De udendørs arealer spiller en central rolle i projektet, hvor der etableres trygge og sansevenlige omgivelser, der understøtter aktivitet, ophold og socialt samvær. Grønne områder, terrasser og stisystemer vil bidrage til beboernes trivsel og gøre det nemt at bevæge sig sikkert rundt i omgivelserne.
Fakta om projektet
Byggefirmaet Knudsgaard A/S