1. Forside
  2. /
  3. Karriere
  4. /
  5. Tilbuds- og kalkulationschef

TILBUDS- OG KALKULATIONSCHEF

Ny og spændende stilling som tilbuds- og kalkulationschef

Ligger din byggetekniske interesse i materialer og udførelsesmetoder, og brænder du for at skabe de bedste tekniske og arkitektoniske løsninger, så er der formentlig et match til jobbet hos os. Du vil sammen med vores erfarne beregner, sikre at vi altid afleverer skarpe og konkurrencedygtige tilbud.

Jobbet hos os
Der stilles store krav i forbindelse med projektgranskning og tilbudskalkulationer, og vi ønsker at aflevere et materiale, der præciserer, at vi er dedikerede og elsker at bygge! Derfor denne nyoprettede stilling, der skal sikre at vi også fremadrettet er en aktiv og attraktiv spiller i byggebranchen.

Dit ansvarsområde

  • Granskning af udbudsmateriale
  • Styrke processen ved tilbudsgivning
  • Styre tilbudspipeline
  • Planlægge og styre tilbudsprocessen i den indledende fase
  • Prissætning af entrepriserne, herunder ansvarlig for samarbejde med eksterne aktører
  • Overdragelse af projekterne til projektcheferne og deres team

Dine kvalifikationer

  • Uddannet bygningskonstruktør /-ingeniør
  • Mere end 5 års erfaring med kalkulationsarbejde i branchen
  • Erfaren bruger af IT-systemer og kalkulationsprogrammer, meget gerne Visual Kalkulation
  • Godt kendskab til udbudsret og erfaren prisberegner
  • Velbevandret i projektgranskning og hoved- og totalentrepriser
  • Motiveret for skarp planlægning og optimering af projekter
  • Dygtig forhandler med flair for godt købmandskab
  • Du har gode formidlingsevner og kan samarbejde på alle niveauer

Vi tilbyder

En stilling med spændende og varierende arbejdsopgaver, hvor du vil være med til at forme jobbet, og hvor der vil være gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Ansvar og løn, der modsvarer dine kvalifikationer. Vi har et stærkt og fagligt dygtigt team af kolleger, der er klar til at hjælpe dig godt ind i dit nye job. Vi er dedikerede og vores arbejde bygger på tillid, samarbejde og godt håndværk.

Er du interesseret

Så send venligst hurtigst muligt din ansøgning med CV og relevante bilag på ansoegninger@knudsgaard.as
Vi afholder samtaler løbende, og forventer ansættelse i 1. kvartal 2022.  Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Annette Kristiansen på telefon 30922187.

 

Om os

Vi er en entreprenørvirksomhed, der i dag beskæftiger ca. 75 medarbejdere. Vi udfører total-, hoved- og fagentrepriser i Jylland. Håndværksmæssigt dækker vi selv fagene tømrer, murer og beton. Vores hovedaktiviteter ligger inden for boligbyggeri, offentlige byggerier og erhvervsbyggeri. Vi omsætter årligt for ca. 400 mio. kr. Vi har hovedsæde i Skive og en afdeling i Aarhus. Virksomheden ejes af Lars Knudsgaard og indgår i Knudsgaard koncernen, der også omfatter ejendomsselskabet Knudsgaard Invest.

Byggefirmaet Knudsgaard A/S

Østergårdsvej 5-7
7840 Højslev
(+45) 97 53 66 11
info@knudsgaard.as

TILMELD NYHEDSMAIL

Gør som mange andre – modtag nyhedsbrevet og få viden, værktøjer, trends, tips og tricks til dit byggeri.